Innoware ApS

GOOGLE SHOPPING MED SØGEORD

GOOGLE SHOPPING MED SØGEORD

Sådan bruger du strategisk søgeord i Google Shopping!

Vi er de eneste i landet, som tilbyder Google Shopping opsætning og administration, med strategisk brug af søgeord. Vi har selv udviklet metoden “Kategoriseret Søgetermsbudgivning for Google Shopping”, som sikrer at markedsføringen rammer knivskarpt, med kun varme leads. Samtidig bortfiltreres alle irrelevante søgetermer, og dermed også kolde leads, hvilket sparer dig for en masse penge på annoncebudgettet.

Google Shopping Annoncer

Google Shopping annoncer vises øverst på siden med søgeresultater, og består af et produktbillede, en produkt-titel, en produktpris, samt fragtpris. Men Google’s Ads Shopping annoncer virker i opsætning, administration og ydelse, meget forskelligt fra tekstannoncer, hvor den primære forskel ligger i, at man ikke selv bestemmer udformningen af annoncerne, samt at man ikke selv kan definere søgeord.

Google Shopping Ads

Annonceudformningen kommer af sig selv idet alle annoncer har samme udformning, og billede, titel, beskrivelse, pris og andre parametre leveres til Google via et produkt-feed fra virksomhedens webshop. Udfordringen med Google Shopping er, at man ikke har direkte kontrol over søgeord, for Google udleder selv søgeord fra virksomhedens produktfeed, og Google er enormt opfindsom, når der skal matches søgeord for ens produkter. Det betyder, at annoncen, udover at blive vist på relevante søgninger, også bliver vist på søgninger, som kun i meget få tilfælde leder til konvertering. Det medfører alt for store annonceomkostninger, i forhold til udbyttet, eller i Google Ads terminologien, en meget ringe ROAS (Return On Ad Spend).

Hvordan bruger man søgeord i Google Shopping?

Helt enkelt er strategien for Google Shopping, at man først finder de produkter man vil vise på hvert niveau i markedsføringstragten, og så opdeler man alle sine søgeord og søgetermer for produkterne i kategorier, som matcher tragtens niveauer. Man laver nøjagtigt samme søgeordsanalyse for Shopping annoncer, som for tekstannoncer. Med en specifik metode, kan man opnå en søgeordsfunktionalitet, som på mange måder er bedre end hvad søgeord gør for tekstannoncer. Man kan således selv helt bestemme hvilke produkter, som vises på givne søgetermer og hvilken placering produktet/produkterne skal have.

Forbedret metode

Den grundlæggende metode blev opfundet i 2015 i Tyskland. Med metoden kan man kan opnå en differentieret budgivning for Shopping søgeord, ved at udnytte kampagneprioriteter i Google Ads kampagnerne. Metoden er effektiv, men i forhold til de retningslinier for opsætning vi har set, mangler der stadig funktionalitet i metoden. Googles annonce-kampagner supporterer kun 3 prioritetsniveauer, hvilket afstedkommer en markedsføringstragt med kun 3 niveauer: generisk, brand og SKU, som det er beskrevet for metoden.

Problemet med den kendte metode er, at den generiske kampagne også åbner for alle ikke-relevante søgetermer, så der mangler et decideret filterniveau, som frasorterer alle uønskede visninger (kolde leads). Derudover har vi konstateret, at der, ligesom for tekstannoncer, er behov for søgetermsanalyse på produktniveau, så man opnår bedre kontrol med analyse for trafikken af anvendte søgetermer. Ydermere har man i nogle tilfælde behov for, at vise sine produkter, ved søgninger på konkurrerende produkter, som man ikke selv har i sortiment. Det kræver yderligere et niveau, så man i realiteten har brug for 4-5 overordnede kategoriniveauer. Vi har videreudviklet metoden, så funktionaliteten nu dækker implementeringsbehovet i markedsføringstragten, som kan ses siden for Online Markedsføring. Metoden kalder vi “Kategoriseret Søgetermsbudgivning for Google Shopping”. Så vidt vides er vi de eneste som tilbyder denne metode.

Vi estimerer, at man nemt kan spare +50% på sine annonceudgifter for Google Shopping med denne metode, fordi kolde leads bortfiltreres, og dermed kan man opnå bedre ROAS resultat, for samme eller større antal konverteringer, hvis det øvrige værditilbud er på plads.

Læs mere om søgeord og Google Shopping på vores blog her: https://innoware.dk/2022/09/11/google-shopping-soegeord/

HUSK! Markedsføring skaber trafik til din webshop, men det er webshoppens opgave, at konvertere leadet til et salg. Derfor vil ingen markedsføring virke optimalt, hvis hjemmesiden ikke gør. På landingssiden handler det om værditilbud og den gode brugeroplevelse (UX).

Indhold og data

Grundlaget for god online markedsføring er indhold og data. Derfor skal vigtigt, at værditilbuddet på din webshop er grundigt bearbejdet. Produktets titel, beskrivelse og billede, samt diverse attributter som MPN, EAN, kategori, m.v., skal være defineret og medtaget i produkt-feedet til Google Merchant, som føder Google Ads’ Shopping kampagner. Nogle bruger DataFeedWatch, men det er en dårlig og dyr løsning. Data skal være i orden fra dine egen platforme, og din virksomhed er bedst til det. Ingen Ads-bureau vi har kendskab til, kan sætte sig ind i måske flere tusinde produkter hos mange forskellige typer virksomheder – derfor har DataFeedWatch en forretningsmulighed. Vi kan hjælpe dig med vejledning og værktøjer, så opgaven kan løses  på en effektiv måde.

Tjek selv dine Google Shopping annoncer med søgetermer

Ligesom for tekstannoncer, kan du selv teste hvor godt dine Google Shopping annoncer yder, ved selv at foretage søgninger.
På samme måde vælger du søgeord/søgetermer for hvert niveau i markedsføringstragten og observerer hvordan produktannoncerne bliver vist:

  • For generiske søgninger, skal der vises lige præcis det, eller de produkter af forskellige brands, som er udvalgt til visning for den aktuelle søgning. Et enkelt produkt bør ligge i top 5, med et udvalg repræsenteret på lavere positioner.
  • For brand kategorier vises kun det eller de produkter, som matcher brand modelserie, eller kategoriserede brand søgninger. Her bør mindst 2-3 produkter ligge i top 5, igen med et udvalg vist på lavere positioner.
  • For specifikke visninger, vælger man søgeord som præcist beskriver produkter, med præcis angivelse af titel, MPN eller stregkode. Her skal der kun vises det ene produkt, og det skal ligge helt i top.
For Google Shopping annoncer, vil ROAS typisk være meget bedre end for tekstannoncer.

Hvad kan vi gøre for dig?

I første omgang handler det om, at få etableret en fornuftig online markedsføringsstrategi, hvis den ikke allerede findes. I er selv eksperter på jeres forretning, jeres strategi og produkter. Det vil være ønskeligt og mere effektivt, hvis I selv kan deltage i de mere tunge opgaver, som definering af søgeord og løbende tilpasning af budgivning.
Hvis I allerede har en aktiv Google Ads konto, er det essentielt, at der udarbejdes en uafhængig rapport, som viser hvordan den eksisterende opsætning virker, så en ny strategi og implementering kan påvises.

Herudover kan vi bidrage med:

  • Tilretning af indhold og data-feed.
  • Google Ads / Shopping administration opsætning og placeringsjustering. Du skal selv lære, at budjustere, så du selv har føling med forbrug og visninger. Hvis du med prisrobotten ikke kan matche prisen, er der ingen grund til en høj placering for dine annoncer.
  • Udarbejdelse af rapporter.
  • Uddannelse, support og rådgivning i forbindelse med løbende administration.
  • Excel-baseret prisrobot, så du holder konkurrenternes prissætning i kort snor.